|
|
|
Dramaskolen
|
Hold og undervisning
|
Dramaskolen henvender sig til børn og unge i alderen 4-20 år. Som elev på
Dramaskolen får du en vifte af tilbud inden for drama, teatersport, rollespil,
børneteater, ungdomsteater, eksperimenterende teater samt i brugen af kostumer
og sminke.
Eleverne undervises af 5 alsidige instruktører med forskellig baggrund:
- Helene Kain underviser eleverne i alderen
4-6 år.
- Tina
Storm Thomsen underviser eleverne i alderen
7-9 år og 9-11 år.
- Martin Mandrup underviser eleverne i alderen 9-11 årige og 15-20 årige
(ungdomsholdet)
- Anne-Gerd Bonde, dramaskolens mangeårige instruktør, underviser eleverne
i alderen 11-15 årige.
- Alex Hein underviser eleverne i alderen 11-15 årige (ekstraholdet).
I dramaundervisningen lægges der meget vægt på selve processen, at spille
teater, samt at du kommer til at bruge din
fantasi, din krop, din koncentration og din indlevelsesevne.
Sidst på sæsonen
(marts/april) opføres årets Teaterkavalkade. Hvert dramahold opfører en rigtig
teaterforestilling efter manuskript, tilsat
elevernes egne kreative ideer. I forbindelse med jul og sæsonafslutning opføres
mindre forestillinger. Undervisningen er
opdelt efter elevernes alder.
Du har mulighed for at få en
gratis prøvetime, inden du tilmelder dig.
Undervisningsplan:
Kontingent:
|
September-december 2011: |
450,- kr. |
|
Januar-maj 2012: |
450,- kr. |
|
Du kan tilmelde dig her:
|
|
Holdbeskrivelser:
Hold for 4-9 årige
Instruktør:
Tina Storm Thomsen
,
Helene Kain
Har du lyst til at lege Kong Gulerod, klæde dig ud som Fru Hansen eller bare te
dig tosset og gi´ den gas - så kom og gør det sammen med os andre! Vi arbejder
både med fri fantasi, udvikling af historier, dramaøvelser og færdige manuskripter/fortællinger. Alt sammen spændende udfordringer, som med garanti vil give
gode oplevelser i dramatikkens lille verden.
|
Teaterkavalkade 2011
|
Teaterkavalkade 2011
|
Hold for 9-11 årige
Instruktør:
Martin Mandrup
,
Tina Storm Thomsen
Kom og vær med i lyd, bevægelse og dramatiske udtryk, når vi udfordrer
hinanden med skuespillerøvelser og små improviserede scener! Vi leger med alle
de genrer, vi kan finde på - lige fra det store kærlighedsdrama til den
uhyggeligt spændende gyserfortælling. Alle ideer og indfald kan bruges, når vi
udforsker det dramatiske rum. Vi leger seriøst og mod det mål at få det bedste
ud af hinanden og med hinanden. Og så skal det være sjovt.
|
Hold for 11-15 årige
Instruktør:
Anne-Gerd Bonde
Velkommen til nogle superfede, sublime, suspekte, snuskede og spændende
teatertimer på Odense Dramaskole. Her må du klappe med fødderne og stå på
hovedet (dit eget), hoppe på tungen og skære tænder; kort sagt: finde din egen
lille teaternørd - som vi sammen vil gøre til en "af banen - her kommer jeg".
Smid sutterne i forhallen - kom bare nærmere - der er altid plads til lige netop
sådan én som dig!!
|
Teaterkavalkade 2011
|
Teaterkavalkade 2011
|
Ungdomsholdet for 15-20 årige
Instruktør:
Martin Mandrup
Forud for hver undervisningstime er der forberedt og sammensat en serie øvelser,
der har til mål at styrke eleven i forskellige discipliner samt lære denne at
kende sig selv i det dramatiske rum. Undervisningen er bygget op omkring en
pyramidemodel, hvor det bliver mere krævende for hver øvelse og hvor flere
faktorer i form af udfordringer præsenteres. Målet for hver undervisningstime
er, at eleven udvikler sig og at der igennem øvelserne etableres en bred og
sikker ramme for udfoldelse.
Vi arbejder sammen som et ”ensemble”, et hold, fra første øvelse og til slut.
|
Ekstraholdet for 11-15 årige
Instruktør:
Alex Hein
Ekstraholdet er et tilbud til de særligt teaterinteresserede elever, der ønsker
at arbejde mere i dybden med bl.a. opbyggelse af en karakter gennem f.eks.
monologer/dialoger, modstandsfaktoren, de fire temperamenter og i særdeleshed
eksperimenterende teater. Her er ikke kun processen vigtig, men også det færdige
produkt er i fokus. Her bliver givet lektier for fra gang til gang, så
engagement er nødvendigt. Der arrangeres udflugter, hvor holdet sammen ser
andre teaterstykker og musicals (egenbetaling for udflugter). Eleverne vil få
en forståelse af skuespillerens arbejde og hvad der kræves af en skuespiller.
|
Teaterkavalkade 2010
|
Genveje til mere information om dramaskolen:
Tilmeld dig her...
Åbent hus...
Instruktørerne...
Sæsonplan...
Se billeder fra dramaskolen her...
Se billeder fra årets Teaterkavalkade her...
Hent teaterfolder for sæson 2011-2012...
(åbner i nyt vindue). |
|
|
|